Minibibel

De mest kaotiske og vigtige emner om voldsramte udenlandske kvinder:

Henvendelse fra en voldsramt udenlandsk kvinde
Integrationspakke
Boligkrav ved opholdstilladelse
Opholdstilladelse på grund af vold
Skilsmisse på grund af vold
Skilsmisse på baggrund af separations vilkår
Udbetaling af kvindens særeje i henhold til indgået kontrakt
Pas
Børnebidrag ved udvisning
Overførsel af forældremyndighed i udlandet
Voldelige fædres ret til samvær
Opsamling og Instruktion

1 Henvendelse fra en voldsramt udenlandsk kvinde:

Ofte er en kvinde i den situation temmelig chokeret og uden viden om sine rettigheder, både i ægteskabet og i samfundet.

Hun har næsten altid været udsat for psykisk vold, samt ”social vold”. Social vold er, når manden lader sin udenlandske hustru være i uvidenhed om familiens økonomi og dispositioner, samt om hendes rettigheder som borger og i det danske samfund.

Ofte er det ægtemanden, der alene råder og har ansvar for familiens økonomi og dispositioner. Ofte lader ægtemanden ikke sin hustru få indsigt og medbestemmelse i familiens økonomi og andre for familien vigtige forhold. Det ses ofte, at ægtemanden til en udenlandsk hustru (og endnu ofte i rent etniske ægteskaber) ikke informerer og hjælper sin hustru til at få den nødvendige viden om det danske samfund, sine elementære rettigheder og muligheder. Alt for ofte står den udenlandske kvinde uden indsigt i samfundet og sine rettigheder.

En udenlands kvinde der er udsat for en eller anden form for vold vil ofte skulle flytte fra sin mand. Som oftest er det ikke mulig at udsætte denne flytning, idet kvinden som regel har truffet sin beslutning og eller allerede er taget hjemmefra. I en sådan situation er det overordentlig svært at finde et sikkert midlertidigt opholdsted for kvinden. Er der et barn er omstændighederne endnu mere vanskelig.

Krisecentre er en mulighed. Vor gennemgående holdning er, at krisecentre er det sidste mulighed for indlogering. Iøvrigt kræver krisecentre også konkret vold, det er ligesom de ikke alle (krisecentre) har accepteret psykisk vold. Desuden er krisecentre også et sted for ca 80% etniske kvinder, hvorfor man skal passe meget på m.h.t. oplysninger om sig selv. det er sket temmelig ofte, at kvinder er blevet fundet på denne måde. Ikke alle krisecentre er sikre, mange har 2 – 400 frivillige aften-, nat- og week end vagter. det giver sommetider et kraftigt udslag.

Når man føler sig klædt nok på til at tage en sag med en voldsramt kvinde eller en der er udsat for tvangsægteskab, så er der andre muligheder. Der er familier, man kan lave aftaler med omkring midlertidigt ophold, der er boligforeninger med gæsteværelser, der er kollegieværelser o.s.v. Ved tvangsægteskaber og eller uønskede ægteskaber, skal der skelnes om de unge er over 18 år. Dem kan vi selv arbejde med uden myndighedernes indblanding. I realiteten skal vi som oftest til kommunen, da pigen/kvinden ingen midler har. Er de under 18 år, kan vi ikke arbejde med deres sag alene, vi SKAL snarest kontakte kommunen.

2 Integrationspakken:

Hvis nyankomne kvinder forhindres i at følge integrationspakken/kontrakten med den danske stat og kommunen, får det ingen konsekvenser for manden.

Konsekvensen for kvinden er, at hun selv efter flere år ikke taler dansk og ikke kender sine rettigheder.

En yderligere konsekvens er, at hvis kvinden ikke har fulgt integrationspakken, risikerer hun fortsat at være afhængig af et samliv med manden, fordi hun ikke kan få tidsubegrænset opholdstilladelse. Denne meddeles ikke mere automatisk, når man opfylder åremålet. Man skal dokumentere, at man er integreret.

Hvis man springer integrationspakken over, er det som at starte i 2. eller 3. klasse. Derfor kan efterfølgende skolegang blive vanskeligere at følge, ikke mindst for de kvinder, der oprindeligt var analfabeter eller kun har haft få års skolegang bag sig. Det kan senere gøre så godt som umuligt at få dansk statsborgerskab.

Da det i dag svært at modtage opholdstilladelse gennem familiesammenføring, er nemmere at få opholdstilladelse, hvis man enten har en uddannelse, Danmark har brug for, eller allerede har et godkendt – dvs. faglært – arbejde, end det er at få opholdstilladelse på grund af vold, er integrationspakken også meget vigtig, fordi den er grundlaget for al videre lærdom eller mulighed for at få arbejde i Danmark.

Vi opfordrer til, at en myndighed, eventuelt de sociale myndigheder, er kontrolinstans for, at en nyankommen følger hele integrationspakken. Udeblivelse skal medføre følelige (dag)bøder for den herboende.

Vi opfordrer tillige til, at integrationspakken for kvinder skal omfatte et kursus i kvinders rettigheder i Danmark.

3 Opholdstilladelse på grund af fysisk og psykisk vold:

Kvinderne bliver udsat for flere slags vold: fysisk, psykisk og økonomisk. Den fysiske vold omfatter ikke ”bare” lussinger, men slag med knytnæve, spark, kvælningsforsøg, at blive brændt med cigaretter, og ofte anvendes redskaber til at slå med eller våben, f.eks. knive, til at snitte i hende med. Det er ikke altid, manden er alene om volden. Ofte deltager både svigermoderen og svogrene.

Den psykiske vold giver sig oftest udtryk i trusler om at blive sendt tilbage til hjemlandet som fraskilt, trusler på livet, hvis kvinden fortæller nogen, hvad familien udsætter hende for, forbud mod at tale med sin egen familie i telefon, indespærring, chikane og mobning fra alle familie-medlemmerne. Hvis kvinderne skal tale med nogen uden for familien, f.eks. læge, deltager et familiemedlem som tolk.

Både den fysiske og psykiske vold er forbudt i Danmark. Du skal anmelde det til politiet. Det kan dog være svært at bevise psykisk vold – blandt andet fordi der er tale om en forbrydelse, som ikke efterlader synlige spor.

Psykisk vold er en forbrydelse, som meget ofte vil foregå inden for hjemmets fire vægge af din ægtefælle eller partner, men det betyder ikke, at du skal negligere den af hensyn til ”privatlivets fred” og hensyn til din ægtefælle eller partner.

Der kan – som ved alle andre forbrydelser af den type – forekomme tilfælde, hvor det er vanskeligt at løfte bevisbyrden i en straffesag. Det betyder, der skal beviser til. Det kan være lydoptagelser med din mobiltelefon, SMS beskeder, vidner, skriv hændelser ned med dato, klokkeslæt, hvilken form for krænkelse o.s.v.

I den nye paragraf i straffeloven, som blev vedtaget af et enigt Folketing i marts 2019, er psykisk vold defineret som »gentagne gange over en periode« at udsætte en anden i husstanden for »groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden«.

Straffen spænder fra en bøde og op til tre års fængsel, og det er kun den psykiske vold, der er foregået efter den 1. april 2019, som kan anmeldes.

Der er anmeldt til politiet 23 tilfælde at psykisk vold fra 1 april til 1 juli 2019.

Nogle eksempler på psykisk vold:

En mand, der tager tid på sin kone og giver hende præcis 20 min. til at handle.
At konens taske bliver gennemrodet, når hun kommer hjem, og manden efterfølgende forhører hende i to dage om, hvorfor hun havde en læbestift med.
At han kaster jord ud over gulvet, efter hun har gjort rent, så hun kan gøre det ordentligt denne gang.

Kvinderne bliver tillige udsat for økonomisk vold, har aldrig penge på sig, og kun det aller nødvendigste bliver indkøbt til dem, herunder til personlig pleje.

Voldsramte kvinder holdes typisk i isolation fra det omgivende samfund, de kender ikke sproget eller deres rettigheder, og de ved ikke, hvor de skal gå hen for at søge hjælp. Disse kvinder er afhængige af, at andre hjælper dem bort fra hjemmet på et tidspunkt, hvor manden ikke er til stede.

Udlændingelovens meget rigide krav til dokumentation af den fysiske vold og kravet om at skulle fjerne sig i umiddelbar tilknytning til volden, kan rigtig mange kvinder ikke opfylde, hvilket også ses af, at omkring 2/3 af de voldsramte kvinder får inddraget deres opholdstilladelse, når de forlader manden.

Vi opfordrer til, at dokumentation for vold kan være politianmeldelse/afhøring, erklæring fra skole, sociale myndigheder, krisecenter, børneinstitution, læge, skadestue, mandens familiemedlemmer eller psykolog og skal tillægges vægt uden særligt krav om læge/skadestueerklæring.

Vi opfordrer tillige til, at det undersøges, om manden tidligere har fået kvinder familiesammenført, der har måttet udrejse igen på grund af inddragelse af opholdstilladelse.

4 Skilsmisse straks og på grund af vold:

I dagens Danmark kan man umiddelbar modtage skilsmisse gennem www.Familieretshuset.dk. Der kan ansøges online med nemID eller der kan ansøges via en blanket, det koster et mindre gebyr. Det er ikke nødvendigt med separation først. Det er heller ikke nødvendigt, at ægtefællen underskriver. Familieretshuset vil skrive til ægtefællen, at han skal underskrive skilsmissen.

I Danmark kan man ikke undgå at blive skilt eller separeret: hvis en af ægtefællerne ikke vil skilles, går ansøgningen i Retten. Man kan ikke undgå at blive skilt i Retten. Hvis du ikke ønsker at møde din ægtefælle i Familieretshuset eller Retten, skal du anmode om dette. Du skal ikke være bekymret for udgifter til Retten, i de aller fleste tilfælde modtages der en advokat uden du skal betale herfor.

Hvis din ægtefælle slår dig, skal du anmelde ham til politiet, men først skal du tage på skadestue, hvor du skal få en kopi/kvittering for, hvad du har været udsat for af vold. Politiet skal have denne kvittering. Hvis din ægtefælle bliver dømt for vold mod dig, er det næsten sikkert, at du kan bibeholde din opholdstilladelse og blive i Danmark.

Er det ikke tilfældet, enten fordi kvinden ikke har turdet anmelde manden, eller fordi politiet ikke har ment, at volden har kunnet føre til en domfældelse og derfor frafalder sigtelsen, har denne bestemmelse til konsekvens for kvinden, at hun efter separationen har den kommende skilsmisse ”hængende over hovedet”. Samfundsmæssigt er det bekosteligt af flere årsager: der skal enten føres to retssager, eller de administrative myndigheder skal to gange korrespondere med parterne og i hvert fald én gang have møde med dem. Dertil kommer, at kvinderne ofte er så bange for at skulle møde manden igen, at de har behov for psykologbistand.

Vi gør opmærksom på, at når der foreligger dokumentation for vold, kan en kvinde opnå straks skilsmisse.

5 Skilsmisse på baggrund af separation:

Efter en separation meddeles skilsmisse uden at høre parterne, såfremt skilsmissen sker på baggrund af separationsvilkårene.

En del kvinder har ikke vidst, at de var skilt, fordi manden har forfalsket kvindens underskrift ved begæring om skilsmisse. Kvinderne har enten ikke modtaget eller ikke været i stand til at forstå den skilsmissebevilling. Familieretshuset er ofte opmærksomt på dette.

En skilsmissebegæring anses kun for gyldig, hvis begæringen er udsendt til kvindens underskrift af Familieretshuset, således at myndighederne kan sikre sig, at det er kvinden selv, der har underskrevet, eller ved en indkaldt vilkårs forhandling, hvis den ene part er udlænding til sikring af, at udlændingen forstår konsekvensen af sin underskrift.

6 Udbetaling af kvindens særeje i henhold til indgået kontrakt:

Ved indgåelse af ægteskab i et muslimsk land vil der altid blive oprettet en kontrakt, hvorefter kvinden får et nærmere fastsat beløb udbetalt i tilfælde af skilsmisse (af os kaldt brudepris). Dette beløb er kvindens særeje. Her i Danmark slipper mændene ofte for at betale beløbet.

Vi opfordrer til, at andre landes særejebestemmelser respekteres af de danske domstole, således at kvinden ved skilsmisse får udbetalt det kontraktmæssige beløb.

7 Særeje i henhold til indgået aftale i Danmark:

Først og fremmest, skal en ægtefælle ikke indgå en særeje aftale uden at kunne læse og forstå denne og konsekvensen af en en særeje aftale. Sørg for, at aftalen er på dit eget sprog eller engelsk. Mange udenlandske (migranter) underskriver en sådan særeje aftale uden at vide konsekvensen, at hvad ægtefællen ejer – ejerbolig og formue – er dennes for altid, at man ikke kan få del i dette ved skilsmisse. En særeje aftale skal være tinglyst og underskrevet af begge parter, i de fleste tilfælde også af 2 vidner.

En særejeaftale kan under visse betingelser annulleres i Retten, hvis den ikke er tinglyst, hvis du ikke har forstået den, da du underskrev aftalen o.s.v.

8 Pas:

Anmodning om (dansk) pasudstedelse til børn/indføring af børnene i faderens (danske) pas kræver begge forældres underskrift. Det kræves derimod ikke, at begge forældre møder op hos paspolitiet, legitimerer sig og dér underskriver anmodningen (en fremgangsmåde, som f.eks. anvendes ved oprettelse af notartestamente).

Det har haft til konsekvens, at børn har kunnet kidnappes, uden at moderen har haft anelse om, at hendes børn havde pas/stod i faderens pas.

9 Børnebidrag ved udvisning:

I tilfælde, hvor fraskilte kvinder er nægtet opholdstilladelse efter at have fået forældre-myndigheden ved skilsmissen, har de ofte ikke været i stand til at forsørge deres børn, for det børnebidrag, manden skal betale her i landet, stopper, så snart kvinden er udrejst. Selv om familien i hjemlandet tager den fraskilte kvinde til sig og accepterer at forsørge hende, gælder det ikke hendes børn. Dem skal mandens familie forsørge.

Manden bør og skal ofte også ved kvindens og børnenes udrejse skal betale det danske normalbidrag, idet det enten giver kvinden mulighed for at forsørge børnene alene, eller kan bevirke, at kvinden får lov at medtage sine børn hos sin egen familie, når det er faderen, der forsørger dem. Bidraget skal sendes til kvinden af de danske myndigheder og herfra opkræves hos manden.

10 Overførsel af forældremyndighed i udlandet:

I mange af de lande, kvinden udrejser til med sine børn, overføres forældremyndigheden til faderen, når børnene har nået en vis alder, hvis faderen kræver det. Manden kan herefter få familiesammenført børnene tilbage til Danmark. Selv om moderen har ret til samværsvisum, kræver det hendes mandlige familiemedlemmers eller nye ægtefælles accept og betaling af rejsen, så hun kan i langt de fleste tilfælde godt opgive at se sine børn igen.

11 Voldelige fædres ret til samvær:

Forskningen viser, at når børn af en voldelig far af myndighederne kræves udleveret til samvær, har dette uoverskuelige konsekvenser for børnenes psykiske helbred og velfærd. Uanset de ikke selv har været udsat for fysisk vold, eller det ikke kan dokumenteres, har de altid været udsat for den psykiske vold, det er for et barn at se eller høre moderen blive tævet.

Forskere tøver ikke med at kalde de børns oplevelser for børnemishandling. Forskningen har tillige vist, at en voldelig far på intet tidspunkt under samlivet med moderen har haft noget ønske om omgang med sine børn, men at kravet om samvær gør det muligt for manden fortsat at forfølge, terrorisere og kontrollere kvinden. Voldsramte kvinder og børn må gives en mulighed for en tilværelse uden vold på en beskyttet adresse.

Vi opfordrer derfor til, at voldelige mænd/fædre ikke får samvær med deres børn. Dette skal også gælde for børn, der ved myndighedernes bistand bringe

12 Opsamling og instruktion:

Vold mod et familiemedlem er uacceptabel i Danmark. Det gælder mod ægtefælle, vold mod børn, eller andre familiemedlemmer.

Vold efterlader sig masser af spor – man kan fysisk se, at en person er blevet slået, sparket eller skåret i med en kniv. Eller skudt. Undertiden ender volden med, at den voldsramte person dør, og så foreligger der en drabssag, som oftest medfører fængsel i mange år og som ofte udvisning fra Danmark, hvis man ikke er dansk statsborger.

Nogle af de værste spor hos dem, der skal leve med eller i værste fald overlever volden er imidlertid de spor, man ikke kommer over gennem lægens eller sygehusets behandling. Det er de spor, der sidder i sjælen, når man er blevet udsat for vold fra én, man måske har – eller burde have – allermest tillid til: ens mand, far, mor eller søskende.

Vold mod ægtefællen – hustruen

Vold mod ægtefællen – hustruen er som beskrevet ødelæggende og skadelig. Men dertil kan der komme andre alvorlige konsekvenser, især hvis volden medfører, at ægteskabet må opløses. Og den situation opstår desværre for en del udlændinge (og etniske danskere) i Danmark.

Den hyppigste form for vold mod en udenlands kvinde er fysisk vold, men ikke sjældent er det psykisk og social vold. Og i de situationer, hvor kvinden kun har en tidsbegrænset opholdstilladelse på baggrund af ægteskab, kan udlændingemyndighederne nægte at forlænge opholdstilladelsen, hvis hun ikke længere opfylder betingelserne for at få forlænget opholdstilladelsen ‑ for eksempel hvis hun er blevet skilt fra sin voldelige mand. På den måde bliver kvinden straffet to gange: Først banket ud af ægteskabet og derefter banket ud af Danmark.

Psykisk vold mod ægtefællen hustruen skal straffes!

Ikke alene den fysiske vold er strafbart i Danmark, men også psykisk vold. Her i året 2019 er straffeloven skærpet om psykisk vold. Der er direkte indført bestemmelser i loven om, at psykisk vold ikke er tilladt, og man bliver straffet for det, hvis det anmeldes til politiet.

Psykisk vold er, når du bliver udsat for at blive ydmyget, devalueret og nedværdiget gennem lang tid af din partner eller en anden person, og det sker på en systematisk måde. Det er ikke bare, at person råber et eller andet grimt til dig i et skænderi.

Det kan dog være svært at bevise psykisk vold – blandt andet fordi der er tale om en forbrydelse, som ikke efterlader synlige spor. Psykisk vold er en forbrydelse, som meget ofte vil foregå inden for hjemmets fire vægge af din ægtefælle eller partner, men det betyder ikke, at du skal negligere den af hensyn til ”privatlivets fred” og hensyn til din ægtefælle eller partner.
Der kan – som ved alle andre forbrydelser af den type – forekomme tilfælde, hvor det er vanskeligt at løfte bevisbyrden i en straffesag. Det betyder, der skal beviser til. Det kan være lydoptagelser med din mobiltelefon, SMS beskeder, vidner, skriv hændelser ned med dato, klokkeslæt, hvilken form for krænkelse o.s.v.

Opsøg hjælp ved veninde, nabo eller fagpersoner. Dine pårørende og nærmeste kan have svært ved at forstå, hvad du gennemgår, men det kan en fagperson.

Det er ikke din skyld. Vold – såvel som psykisk vold kan aldrig retfærdiggøres.

Social vold !

En anden grim form for psykisk vold er den ”sociale vold”, det at lade sin udenlandske hustru være i uvidenhed om familiens økonomi og dispositioner.

Ofte er det ægtemanden, der alene råder over dette ansvar. For ofte lader ægtemanden ikke sin hustru få indsigt og medbestemmelse i familiens økonomi og andre for familien vigtige forhold. Det ses ofte, at ægtemanden til en udenlandsk hustru heller ikke informerer og hjælper sin hustru til at få den nødvendige viden om det danske samfund, sine elementære rettigheder og muligheder. Alt for ofte står den udenlandske kvinde uden indsigt i samfundet og sine rettigheder.

Opholdstilladelse og Udlændingestyrelse

I teorien skal udlændingemyndighederne tage meget hensyn til, at kvinden er havnet i en svær situation. Og det betyder, at man som voldsramt udenlandsk kvinde i visse tilfælde kan bevare sin opholdstilladelse, selvom ægteskabet er slut. Kvinden skal selv i denne svære situation sørge for, at få så meget dokumentation som muligt på den udøvede vold fra sin ægtemand, uanset om den er fysisk, psykisk eller socialt.

Hvis man har været udsat for vold, er det vigtigt hurtigt at få dokumenteret den vold, der er sket, så meget som muligt. Det kan ske ved lægen, som skal beskrive de eventuelle skader og mærker, man kan se. En anden mulighed er at henvende sig til det nærtliggende hospitals skadestue. Er der vidner til volden, bør man få deres navne og adresser.

Er volden hård og har medført fysiske skader, da skal volden anmeldes det til politiet og forlange at få en kvittering for anmeldelsen. Man kan iøvrigt altid få at vide hos politiet, hvor skadestuen geografisk er beliggende. Bedst er det at fremmøde på politistationen og med en støtteperson. Man skal huske at få kopi af anmeldelsen. Politianmeldelsen skal overfor udlændingestyrelsen anvendes som dokumentation for den udøvede vold.

Har kvinden taget ophold på krisecenter eller været i forbindelse med de sociale myndigheder, er det også vigtigt at få papirer med herfra fra både de sociale myndigheder og en krisecenter udtalelse..

Når Udlændingestyrelsen skal vurdere den udenlandske kvindes muligheder for at beholde opholds- og arbejdstilladelse, skal man tage hensyn til, om tabet af opholdstilladelsen vil stille kvinden i en særlig vanskelig situation. For at vurdere det, ser man på kvindens tilknytning til Danmark, varigheden af hendes ophold her, hendes risiko for at blive udstødt, hvis hun vender tilbage til sit hjemland. Endelig skal myndighederne vurdere sagen ud fra kvindens alder og helbred. Der skal også tages hensyn til eventuelle børn. Det er vigtigt ikke at flytte folkeregisteradresse, da Udlændingestyrelsen betragter en flytning fra ægtemandens bopæl som en ”separation”. Fra den dag man flytter sin folkeregisteradresse betragter Udlændingestyrelsen det som et ophør af ægteskabet. I alle tilfælde skal den rådgivende huske, ved flytning, at udfylde den ekstra blanket for hemmelig adresse.

Post bør ikke ændres til en ny adresse, idet man ikke kan regne med, at postvæsnet er 100 % tavse om den nye adresse. Den rådgivende skal sørge for, at posten bliver videresendt poste restante til et posthus. Hvor kvinden så kan hente post. Bedst er det, at posten flyttes poste restante til en anden nært liggende by. Se www.postnord.dk/modtag/poste-restante.

Man skal huske, at udlændingemyndighederne/Udlændingestyrelsen alene træffer afgørelse ud fra en individuel og konkret vurdering af den enkelte kvindes sag. udlændingemyndighederne kan altså godt inddrage eller nægte at forlænge en tidsbegrænset opholdstilladelse, selv om kvinden har været udsat for vold i samlivet eller i ægteskabet, hvis volden ikke er dokumenteret og anmeldt til politiet.

Når Udlændingestyrelsen påbegynder en stillingtagen til om de vil indrage en kvindes opholdstilladelse, varer det mellem 9 og 12 måneder. I hele denne periode har man ALLE rettigheder i Danmark, man må arbejde, studere, benytte sundhedsystemet m.v.

Det er Udlændingestyrelsen, der beslutter om en opholdstilladelse skal inddrages eller forlænges.

Man kan altid og bør klage over et afslag til Udlændingenævnet. Det skal ske inden 7 dage efter modtagelse af afslaget og ikke på den 8. dag. I ankens skal anføres, at kvinden, og dennes evt. barn/børn skal under anke behandling have processuel ophold (have lov til at blive i DK), samt man vil snarest vil fremsende vor begrundede partsindlæg. Afslaget fra Udlændingestyrelsen skal medsendes. I disse tider med slow post, vil det være sikrest at sende anken med e-mail til udln@udln.dk (Udlændingenævnet).

Der skal betales ankegebyr på 830 kr. ellers bliver anken afvist. Man modtager ved betaling et sagsID nr, der skal sendes med til nævnet. Der skal betales gebyr her www.nyidanmark.dk Behandling af en anke tager som oftest 7 – 9 måneder.

Når man har anket inddragelsen af opholdstilladelsen inden de 7 dage, har man igen alle rettigheder i Danmark medens anken bliver behandlet i Udlændingenævnet.

Generelle råd:

Søg rådgivning så hurtigt så muligt

Uanset problemet i forhold til opholdstilladelse er vold, i enhver form for vold helt uacceptabel i Danmark. Men det sker desværre ofte, at kvinder har levet i voldelige ægteskaber alt for længe, af frygt for at miste ægteskabet og dermed måske retten til at blive i Danmark. Med de meget stramme nuværende Udlændingelove og nye og kommende stramme og groteske udlændingelove for permanent opholdstilladelse, risikerer mange kvinder at havne i en tragisk situation med udvisning, hvis de ikke tidligt modtager rådgivning og eventuelt hjælp.

Søg oplysning og vejledning hos www.Indvandrerraadgivningen.dk

Er man i en akut krisesituation

En krisesituation kan opstå, hvor man – kvinden – er udsat for vold eller et så stort psykisk pres, at situationen er uudholdelig.

Har man ikke mulighed for at bo hos anonyme (ikke af ægtemanden kendte) venner, ikke har mulighed for at betale for hotelophold, da er krisecentre en mulighed. De er placeret overalt i Danmark og for det meste i de største byer.

Man kan henvende sig ”døgnet rundt”til Krisecentere – www.lokk.dk – men bedst er det at rette en forespørgsel dagen før eller i dagtimerne. Betalingen er normalt under 150 kr. Børn kan selvfølgelig medtages. Krisecentrenes medarbejdere kan være behjælpelig med at skabe kontakt til de sociale myndigheder. Indvandrerrådgivningen og Vold mod Udenlandske Kvinder vil også til en vis grad kunne skabe kontakt til de sociale myndigheder, Familieretshuset m.v.

Man kan ikke opholde sig på et krisecenter i mere end 3 mdr. Du skal omgående tage kontakt til de sociale myndigheder for at få en akutbolig gennem den sociale boligtildeling. Hvis du er enlig, vil du i praksis selv skulle finde en bolig, se ugeaviser og diverse boligportaler, skriv dig straks op bed en social boligforening. Ved de allerfleste boligforeninger, skal man betale et mindre tilmeldingsgebyr på 2 – 300kr.

Søg rådgivning, tal med andre, få hjælp

Vold skal ikke accepteres i Danmark, det er forbudt ved lov og strammet som oftest med fængsel. Vold skal ikke accepteres uanset hvilken kulturkreds man kommer fra, heller ikke vold mod ens børn eller ens øvrige familie accepteres ikke i Danmark og straffes..

Søg rådgivning og vejledning hos Indvandrerrådgivningen og Vold mod Udenlandske Kvinder. Tal med andre. Det er ofte muligt at få hjælp, så volden kan standses, uden at familiens velfærd i øvrigt behøver at blive ødelagt.

Indvandrerrådgivningen og Vold mod Udenlandske kvinder

Føler man, at tingene begynder at gå i hårdknude, er der rimelig adgang til rådgivning i Danmark. Ikke alle er parate, der findes ved myndigheder en vis træghed og manglende imødekommenhed. De findes flere telefonrådgivninger, men Danmark mangler rådgivninger til det personlige møde, vejledning og direkte hjælp.

Det kan være besværligt at få aftale, speciel en hurtigt aftale med de sociale myndigheder. Advokater kan ikke anbefales, da det ikke er deres speciale, de forlanger betaling og er ofte for dyre for de fleste, samt der er mange andre sideløbende problemer og sager ved en skilsmisse, særligt hvis der er mindreårige børn i ægteskabet/parforholdet, som advokater ikke tager sig af.

Indvandrerrådgivningen og Vold mod Udenlandske kvinder – påtager os sagsbehandling i disse sager, men ikke altid gratis.

Vi kan kontaktes på telefon +45 26223611 eller +45 50141816.

www.Indvandrerradgivningen.dk & www.Vold-mod-Udenlandske-Kvinder.dk

Man er velkommen for en personlig gratis samtale, sags arbejde skal aftales.

Vor rådgivning er gratis og anonym. Vi har tavshedspligt !

Leif Randeris
Kontorleder